§ 21-afgørelse om at lavbundsprojekt Kragskovhede ikke er omfattet af krav om miljøvurdering

23-06-2026

Her finder du § 21-afgørelse om, at lavbundsprojekt Kragskovhede ikke er omfattet af krav om miljøvurdering.

Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø har afgjort, at Naturstyrelsen ikke skal udarbejde en miljøkonsekvensrapport for lavbundsprojekt Kragskovhede beliggende i Frederikshavn Kommune. Afgørelsen om, at projektet ikke kræver udarbejdelse af en miljøkonsekvensrapport, er truffet på baggrund af en screening efter miljøvurderingslovens § 21.

Om projektet

Projektet omfatter genskabelse af den naturlige hydrologi på drænede kulstofrige jorder, ved at lukke dræn og grøfter i projektområdet. Det medfører at vandstanden i projektområdet stiger og dermed, at den mikrobielle omsætning af den kulstofrige jord helt eller delvis ophører. Derved sker en reduktion i udledningen af kuldioxid og en samlet drivhusgasreduktion fra området. Projektområdet er samlet 77,5 ha og ejes af Kragskovhede Statsfængsel. Der er ingen bebyggelse eller befæstede arealer inden for projektområdet.

Her finder du materialet

Al relevant materiale vedrørende sagen kan findes her:

Projekthjemmeside

Journal nr.: 2024-12062

Klagevejledning

Klagevejledningen fremgår af selve afgørelsen. En eventuel klage skal være modtaget senest fire uger efter offentliggørelsen af afgørelsen.

Dvs. at fristen er den 21. juli 2026. 

Afgørelsen kan indbringes for domstolene inden 6 måneder fra afgørelsens offentliggørelse.

Offentliggørelse

Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljøs afgørelse annonceres og offentliggøres udelukkende digitalt. Vi gør opmærksom på, at der er åbenhed i sagsbehandlingen, og at henvendelser i miljøsager er omfattet af reglerne om aktindsigt. Offentligheden har adgang til sagens øvrige oplysninger med de begrænsninger, der følger af lovgivningen.

 

Abonnér

Få nyheder fra Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø sendt til din mailboks.

Kontakt

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os på tlf. 33 95 80 00 eller e-mail: mail@sgav.dk

Er du journalist? Kontakt vores presseteam på tlf. 41 89 25 07.