Espoo - Notifikation vedr. Tarchon Interconnector Project i England

15-07-2026

Her kan du læse om projektet i England, som kan medføre grænseoverskridende miljøpåvirkninger.

Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø har som myndighed for Espoo-konventionen modtaget notifikation om Tarchon Interconnector Project i England.

Danmark modtager informationen, da projektet kan medføre grænseoverskridende miljøpåvirkninger, og derfor gennemføres en høring af den danske offentlighed, danske myndigheder og danske interesseorganisationer.

Om projektet

Tarchon Interconnector er et infrastrukturprojekt, der skal etablere en kabelforbindelse mellem Storbritannien (Essex) og Tyskland (Niederlangen). Projektet vil kunne transportere op til 1,8 GW via et netværk af offshore og onshore højspændingskabler med en samlet længde på ca. 280 km. Udover kablerne omfatter projektet en konverterstation og tilhørende infrastruktur. De offshore kabler vil løbe gennem britiske farvande frem til grænsen mellem den britiske og den hollandske eksklusive økonomiske zone (EEZ). Projektet forventes at have en driftstid på ca. 40 år.

Her finder du materialet

Der er udarbejdet en afgrænsningsudtalelse som beskriver, hvad miljørapporten for projektet skal indeholde.

Du kan finde materialet her:

Afgrænsning af grænseoverskridende miljøpåvirkninger

Mere information om projektet kan findes på denne hjemmeside: Projektets hjemmeside

Bemærkninger

Myndigheder, interesseorganisationer og offentligheden har mulighed for at komme med bemærkninger og ønsker til indholdet af miljørapporten samt planlagte foranstaltninger for at reducere eller fjerne potentielle grænseoverskridende virkninger på miljøet.

Hvis I ønsker at deltage i miljøvurderingsprocessen eller har bemærkninger til de planlagte forundersøgelser eller indholdet af den kommende miljørapport/miljøkonsekvensrapport, kan I sende dem til Espoo@sgav.dk med angivelse af journalnummer: 2026 – 21999 senest den 19. august 2026.

Fakta om Espoo-konventionen

Espoo-konventionen er bekendtgørelse af konventionen af 25. februar 1991 om vurdering af virkningerne på miljøet på tværs af landegrænserne samt bekendtgørelse af protokol af 21. maj 2003 om strategisk miljøvurdering til konventionen af 25. februar 1991 om vurdering af virkningerne på miljøet på tværs af landegrænserne

Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljøs opgave som Espoo-myndighed er:

  • at orientere om miljøvurderinger af konkrete grænseoverskridende planer/projekter.
  • at vejlede om deltagelse.
  • at videreformidle høringssvar/klager fra den danske offentlighed samt berørte myndigheder og interesseorganisationer til oprindelseslandet.
  • at sikre Espoo-processen forløber korrekt.

Orienteringen sker efter § 38 i lovbekendtgørelse nr. 1976 af 27. oktober 2021 om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM).

Abonnér

Få nyheder fra Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø sendt til din mailboks.

Kontakt

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os på tlf. 33 95 80 00 eller e-mail: mail@sgav.dk

Er du journalist? Kontakt vores presseteam på tlf. 41 89 25 07.