Projektet omfatter en ledningsstrækning på ca. 52 km og indebærer udskiftning af udtjente komponenter i et eksisterende anlæg fra 1973.
Anlægget fastholdes i sit nuværende tracé. Nye master monteres på eksisterende fundamenter, der repareres efter behov. Masternes design og højde ændres ikke, og anlæggets kapacitet forbliver uændret.
Den 12. august 2025 meddelte Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø tilladelse til, at undtage dele af projektet fra kravet i miljøvurderingslovens § 15, stk. 1, om at det samlede projekt skal have en miljøvurderingstilladelse, før renoveringsprojektet kan påbegyndes jf. § 4, stk. 4. Energinet påbegyndte det nødvendige renoveringsarbejde i august 2025 som af sikkerhedsmæssige årsager ikke kunne afvente styrelsens gennemførelse af miljøvurderingsprocessen for projektet.
Nu er miljøvurderingen for projektet gennemført. Energinet har i henhold til miljøvurderingsloven fået tilladelse til renovering af det eksisterende 400 kV- luftledningsanlæg fra 1973 mellem Kauslunde og Fraugde gennem Middelfart, Assens og Odense Kommune.
Her finder du materialet
Materialet består af § 25-tilladelse med bilag samt bygherres miljøkonsekvensrapport med bilag.
Du kan finde materialet på styrelsens hjemmeside om projektet:
Projekthjemmeside
Du kan få materialet og få flere oplysninger om projektet ved at sende en mail hertil: mop@sgav.dk
Projektet har journal nr. 2020-16903
Offentliggørelse
Styrelsens afgørelse efter §25 annonceres og offentliggøres udelukkende digitalt. Vi gør opmærksom på, at der er åbenhed i Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljøs sagsbehandling, og at henvendelser i miljøsager er omfattet af reglerne om aktindsigt. Offentligheden har adgang til sagens øvrige oplysninger med de begrænsninger, der følger af lovgivningen.
Klagevejledning
Klage over afgørelsen fremgår af § 25-tilladelsen. En eventuel klage skal være modtaget senest fire uger efter offentliggørelsen af afgørelsen dvs. mandag den 16. februar 2026.
Afgørelsen kan indbringes for domstolene inden 6 måneder fra afgørelsens offentliggørelse.