§ 21-afgørelse om etablering af 150kV elkabelanlæg samt nedtagning af luftledninger på strækningen Karlsgårde Lykkegård

02-02-2026

Her finder du § 21-afgørelse om, at etablering af 150kV elkabelanlæg samt nedtagning af luftledninger på strækningen Karlsgårde-Lykkegård ikke er omfattet af krav om miljøvurdering.

Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø har afgjort, at Energinet Eltransmission A/S ikke skal udarbejde en miljøkonsekvensrapport for etablering af 150kV elkabelanlæg samt nedtagning af luftledninger på strækningen Karlsgårde-Lykkegård beliggende i Esbjerg og Varde Kommune.

Afgørelsen om, at projektet ikke kræver udarbejdelse af en miljøkonsekvensrapport, er truffet på baggrund af en screening efter miljøvurderingslovens § 21.

Om projektet

Projektet omfatter kabellægning og demontering af luftledninger og tilhørende master mellem højspændingsstationer ved Karlsgårde (Varde Kommune) og Lykkegård (Esbjerg Kommune).

Her finder du materialet

Al relevant materiale vedrørende sagen kan findes her:

§ 21-afgørelse
Bilag 1 – Ansøgning
Bilag 2 – Projektbeskrivelse
Bilag 3 – Væsentlighedsvurdering
Bilag 4 – Supplerende oplysninger
Bilag 5 - Høringsnotat

Journal nr. 2023-29324

Klagevejledning

Klagevejledningen fremgår af selve afgørelsen. En eventuel klage skal være modtaget senest fire uger efter offentliggørelsen af afgørelsen.

Dvs. at fristen er den 2. marts 2026.

Afgørelsen kan indbringes for domstolene inden 6 måneder fra afgørelsens offentliggørelse.

Offentliggørelse

Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljøs afgørelse annonceres og offentliggøres udelukkende digitalt. Vi gør opmærksom på, at der er åbenhed i sagsbehandlingen, og at henvendelser i miljøsager er omfattet af reglerne om aktindsigt. Offentligheden har adgang til sagens øvrige oplysninger med de begrænsninger, der følger af lovgivningen.

Abonnér

Få nyheder fra Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø sendt til din mailboks.

Kontakt

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os på tlf. 33 95 80 00 eller e-mail: mail@sgav.dk

Er du journalist? Kontakt vores presseteam på tlf. 41 89 25 07.