Espoo - Notifikation om fornyelse af kabel mellem Danmark og Sverige, projekt Konti-Skan Connect - Sverige

25-02-2026

Her kan du læse om projekt Konti-Skan Connect mellem Danmark og Sverige som kan medføre grænseoverskridende miljøpåvirkninger.

Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø har som myndighed for Espoo-konventionen modtaget notifikation om Konti-Skan Connect projekt.

Danmark modtager informationen, da projektet kan medføre grænseoverskridende miljøpåvirkninger, og derfor gennemføres en høring af den danske offentlighed, danske myndigheder og danske interesseorganisationer.

Om projektet

Svenska kraftnät som er den ansvarlige nationale netoperatør i Sverige, planlægger at forny den eksisterende HVDC-forbindelse mellem Sverige og Danmark. Elforbindelsen består i øjeblikket af de to jævnstrømsledninger Konti-Skan 1 og 2, som blev taget i brug i henholdsvis 1965 og 1988.

Jævnstrømsledningen forventes at nå deres tekniske levetid i midten af 2030’erne. For at opretholde pålidelig transmission mellem landene planlægger Svenska kraftnät sammen med sin danske modpart Energinet at erstatte de to jævnstrømsledninger med en nymoderne elforbindelse. Den nye elforbindelse er planlagt i en ny rute mellem ny omformerstation, der er planlagt i forbindelse med den eksisterende nationale netstation lige uden for Lindome, og Vester Hassing på Jylland i Danmark.

 

Her finder du materialet

Der er udarbejdet en afgrænsningsudtalelse som beskriver, hvad miljørapporten for projektet skal indeholde.

Du kan finde materialet her:

Afgrænsningsrapport

Oversigtskort

Naturmiljø kort

Søfart/Hav kort 

 

Bemærkninger

Myndigheder, interesseorganisationer og offentligheden har mulighed for at komme med bemærkninger og ønsker til indholdet af miljørapporten/miljøkonsekvensrapporten samt planlagte foranstaltninger for at reducere eller fjerne potentielle grænseoverskridende virkninger på miljøet.

Hvis I ønsker at deltage i miljøvurderingsprocessen eller har bemærkninger til de planlagte forundersøgelser eller indholdet af den kommende miljørapport/miljøkonsekvensrapport, kan I sende dem til Espoo@sgav.dk med angivelse af journalnummer: 2026-6772 senest den 1. april 2026.

 

Fakta om Espoo-konventionen

Espoo-konventionen er bekendtgørelse af konventionen af 25. februar 1991 om vurdering af virkningerne på miljøet på tværs af landegrænserne samt bekendtgørelse af protokol af 21. maj 2003 om strategisk miljøvurdering til konventionen af 25. februar 1991 om vurdering af virkningerne på miljøet på tværs af landegrænserne

Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljøs opgave som Espoo-myndighed er:

  • at orientere om miljøvurderinger af konkrete grænseoverskridende planer/projekter.
  • at vejlede om deltagelse.
  • at videreformidle høringssvar/klager fra den danske offentlighed samt berørte myndigheder og interesseorganisationer til oprindelseslandet.
  • at sikre Espoo-processen forløber korrekt.

Orienteringen sker efter § 38 i lovbekendtgørelse nr. 1976 af 27. oktober 2021 om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM).

Abonnér

Få nyheder fra Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø sendt til din mailboks.

Kontakt

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os på tlf. 33 95 80 00 eller e-mail: mail@sgav.dk

Er du journalist? Kontakt vores presseteam på tlf. 41 89 25 07.