Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø har som myndighed for Espoo-konventionen modtaget høring om plan for atomkraftværk Dampierre.
Danmark modtager informationen, da planen kan medføre grænseoverskridende miljøpåvirkninger, og derfor gennemføres en høring af den danske offentlighed, danske myndigheder og danske interesseorganisationer.
Om projektet
Dampierre-en-Burly-atomkraftværket (Frankrig), der drives af EDF, har fire 900 MW trykvandsreaktorer. De Franske bestemmelser kræver, at operatøren foretager en gennemgang af sine anlæg hvert tiende år. Efter denne gennemgang kan den franske nukleare sikkerhedsmyndighed (ASNR) om nødvendigt udstede nye bestemmelser for deres fortsatte drift. Efter det 35. driftår kæver art. L.359-19 i miljøloven også en offentlig undersøgelse vedrørende den gennemgangsrapport, der er udarbejdet af operatøren.
Derudover er der ved dekret nr. 2023-1104 af 28. november 2023 etableret en specifik grænseoverskridende høringsprocedure i forbindelse med denne offentlige undersøgelse, som indeholder forskellige bestemmelser vedrørende periodiske gennemgang af atomkraftreaktorer og nedlukning af grundlæggende nukleare anlæg.
Her finder du materialet
Der er udarbejdet en afgrænsningsrapport af planen som belyser de mulige grænseoverskridende miljøpåvirkninger, som planen kan medføre.
Du kan finde materialet her:
Dokument vedrørende miljøpåvirkning af driften af reaktorerne i de følgende ti år (reaktor nr. 3)
Dokument vedrørende miljøpåvirkning af driften af reaktorerne i de følgende ti år (reaktor nr. 4)
Lovgivning vedrørende den offentlige undersøgelse og den tilpasning til den periodiske gennemgangsprocedure, der er fastsat i art. L. 593-19 i miljøloven (reaktor nr. 3)
Lovgivning vedrørende den offentlige undersøgelse og den tilpasning til den periodiske gennemgangsprocedure, der er fastsat i art. L. 593-19 i miljøloven (reaktor nr. 4)
Bemærkninger
Myndigheder, interesseorganisationer og offentligheden har mulighed for at komme med bemærkninger og ønsker til indholdet af miljøkonsekvensrapporten samt planlagte foranstaltninger for at reducere eller fjerne potentielle grænseoverskridende virkninger på miljøet.
Hvis I ønsker at deltage i miljøvurderingsprocessen eller har bemærkninger til de planlagte forundersøgelser eller indholdet af den kommende miljøkonsekvensrapport, kan I sende dem til Espoo@sgav.dk med angivelse af journalnummer: 2026-4912 senest den 9. marts 2026.
Fakta om Espoo-konventionen
Espoo-konventionen er bekendtgørelse af konventionen af 25. februar 1991 om vurdering af virkningerne på miljøet på tværs af landegrænserne samt bekendtgørelse af protokol af 21. maj 2003 om strategisk miljøvurdering til konventionen af 25. februar 1991 om vurdering af virkningerne på miljøet på tværs af landegrænserne
Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljøs opgave som Espoo-myndighed er:
- at orientere om miljøvurderinger af konkrete grænseoverskridende planer/projekter.
- at vejlede om deltagelse.
- at videreformidle høringssvar/klager fra den danske offentlighed samt berørte myndigheder og interesseorganisationer til oprindelseslandet.
- at sikre Espoo-processen forløber korrekt.
Orienteringen sker efter § 38 i lovbekendtgørelse nr. 1976 af 27. oktober 2021 om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM).