Danmark modtager informationen, da tilladelsen kan medføre grænseoverskridende miljøpåvirkninger, og derfor orienteres den danske offentlighed, danske myndigheder og danske interesseorganisationer om tilladelsen.
Om projektet
Melding om afgørelsen fra Mark- och Miljödomstolen i Växjö vedrørende ansøgning om tilladelse til vandaktiviteter og samt udskiftning af eksisterende kabler til el mellem Skåne og Sjælland i Helsingborg kommune.
Mark- och Miljödomstolen i Växjö har nu truffet afgørelse i sagen, og deler nu den endelige afgørelse vedrørende projektet i overensstemmelse med artikel 6 i Espoo-konventionen.
Her finder du materialet
Tilladelsen
Fakta om Espoo-konventionen
Espoo-konventionen er bekendtgørelse af konventionen af 25. februar 1991 om vurdering af virkningerne på miljøet på tværs af landegrænserne samt bekendtgørelse af protokol af 21. maj 2003 om strategisk miljøvurdering til konventionen af 25. februar 1991 om vurdering af virkningerne på miljøet på tværs af landegrænserne
Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljøs opgave som Espoo-myndighed er:
- at orientere om miljøvurderinger af konkrete grænseoverskridende planer/projekter.
- at vejlede om deltagelse.
- at videreformidle høringssvar/klager fra den danske offentlighed samt berørte myndigheder og interesseorganisationer til oprindelseslandet.
- at sikre Espoo-processen forløber korrekt.
Orienteringen sker efter § 38 i lovbekendtgørelse nr. 1976 af 27. oktober 2021 om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM).