Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø har som myndighed for Espoo-konventionen modtaget konsultation om projekt for etablering og drift af tre vindmøller i kommunerne Weesby og Böxlund i Kreis Schleswig-Flensburg.
Danmark modtager informationen, da projektet kan medføre grænseoverskridende miljøpåvirkninger, og derfor gennemføres en høring af den danske offentlighed, danske myndigheder og danske interesseorganisationer.
Om projektet
Firmaet Bürgerwindpark BB Wind GmbH & Co. KG har den 7. april 2025 (senest opdateret 20. marts 2026) ansøgt i Schleswig-Holstein om tilladelse efter den tyske miljøbeskyttelseslov. Ansøgningen handler om at opstille og drive tre vindmøller fra Enercon i områderne Weesby og Böxlund:
- 2 vindmøller (E-160) på ca. 200 m totalhøjde og 5,56 MW i Weesby
- 1 vindmølle (E-138) på ca. 179 m totalhøjde og 4,26 MW i Böxlund
Der er udarbejdet en støjvurdering, skyggekastprognose, Natura200 foreløbig vurdering og sammenfatning af tidligere indgivet høringssvar til projektet.
Her finder du materialet
Bilag 1 - Bekendtgørelse
Bilag 2 - Støjvurdering
Bilag 3 - Skyggekastprognose
Bilag 4 – Sammenfatning af tidligere høringssvar med kommentarer
Bilag 5 - Natura2000 foreløbig vurdering
Bemærkninger
Myndigheder, interesseorganisationer og offentligheden har mulighed for at komme med bemærkninger og ønsker til indholdet af
miljørapporten/miljøkonsekvensrapporten samt planlagte foranstaltninger for at reducere eller fjerne potentielle grænseoverskridende virkninger på miljøet.
Hvis I ønsker at deltage i miljøvurderingsprocessen eller har bemærkninger til de planlagte forundersøgelser eller indholdet af den kommende miljørapport/miljøkonsekvensrapport, kan I sende dem til Espoo@sgav.dk med angivelse af journalnummer: 2024-91121 senest den 24. april 2026.
Fakta om Espoo-konventionen
Espoo-konventionen er bekendtgørelse af konventionen af 25. februar 1991 om vurdering af virkningerne på miljøet på tværs af landegrænserne samt bekendtgørelse af protokol af 21. maj 2003 om strategisk miljøvurdering til konventionen af 25. februar 1991 om vurdering af virkningerne på miljøet på tværs af landegrænserne
Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljøs opgave som Espoo-myndighed er:
- at orientere om miljøvurderinger af konkrete grænseoverskridende planer/projekter.
- at vejlede om deltagelse.
- at videreformidle høringssvar/klager fra den danske offentlighed samt berørte myndigheder og interesseorganisationer til oprindelseslandet.
- at sikre Espoo-processen forløber korrekt.
Orienteringen sker efter § 38 i lovbekendtgørelse nr. 1976 af 27. oktober 2021 om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM).