Målrettet forskning i staldsystemer, gylleopbevaring og såkaldt biokul er blandt de forskningsområder, som skal bane vejen for, at landbruget fremover sænker udledningen af drivhusgasser.
Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø har netop offentliggjort de 21 forskningsprojekter, som modtager støtte med midler fra Aftale om fordeling af forskningsreserven i 2025 herunder gennem det nye Klimatiltagsprogram 2026-2029.
Minister for grøn trepart Jeppe Bruus siger:
”Det er helt afgørende, at vi med Grøn Trepart løbende styrker udvikling af nye klimateknologier, der giver landbruget de nødvendige virkemidler i den grønne omstilling. Jeg er derfor også glad for, at 21 forskellige forskningsprojekter nu får midler til hver især at bidrage til, at vi får dokumenteret klimaeffekter og sideeffekter for lovende klimateknologier på en række indsatsområder.”
Klimareduktioner fra flere kanter
De nye forskningsprojekter angriber klimabelastningen fra flere vinkler.
En række store forskningsprojekter skal finde ud af, hvordan man bedst håndterer gødning fra svin og køer, så man får mindst mulig udledning af drivhusgasserne, metan og lattergas og mindre udledning af miljøskadelig ammoniak. Derfor opfører forskere ved Aarhus Universitet og SEGES Innovation nye gylletanke, så forskerne kan afprøve nye metoder under kontrollerede forhold.
Biokul er udpeget som et af de centrale klimavirkemidler i den grønne trepartsaftale. Biokul kan fremstilles af restprodukter fra landbruget, som blandes ned i jorden, hvor det kan lagre CO₂ i mange år. Et forskningsprojekt skal dokumentere, hvordan biokul påvirker jordens sundhed, næringsstofkredsløb, og drivhusgasudledning under danske forhold.
Når der spredes gylle på jorden omdannes kvælstof til nitrat i jorden samtidig med, at der udledes lattergas, som er en kraftig klimagas. Forskningen skal undersøge om såkaldte nitrifikationshæmmere kan bremse processen. Lykkedes denne manipulation af de kemiske processer, vil det samtidig også mindske udvaskningen af nitrat, som mange steder forurener grundvandet.
Fakta om forskningsreserven 2025
Midlerne, der er afsat i Aftale om fordeling af forskningsreserven mv. i 2025, er en del af en ny holistisk tilgang til grøn forskning og innovation, der blev præsenteret i efteråret 2024 i forsknings- og innovationsudspillet ”Fart på fremtidens grønne løsninger – En styrket indsats for grøn forskning, innovation og klimaløsninger”.
Udspillet skal bidrage til at reducere udviklings- og implementeringsbarrierer for konkrete klimaløsninger og derved den videre udvikling og implementering af nye klimaløsninger i landbrugs- og fødevareerhvervet, så Aftale om et Grønt Danmark kan omsættes til praksis, og Danmark kan leve op til nationale klimamål og internationale forpligtelser.
Fakta: Disse forskningsområder støttes
|
Indsatsområde
|
Tilskud (mio. kr.)
|
|
Kæde- og kombinationseffekter mellem stald- og lagerteknologier til gødningshåndtering
|
75,8
|
|
Teltoverdækning med flydelag
|
10
|
|
Hyppig udmugning af dybstrøelse med efterfølgende bioforgasning
|
19,9
|
|
Biokul i landbrugsjord
|
61,6
|
|
Syntetiske nitrifikationshæmmere
|
68,3
|
|
Biologiske nitrifikationshæmmere
|
7,5
|
|
Biofilter, fakkelafbrænding og metangas fra gyllelager
|
24,4
|
|
Gletsjermel
|
1,2
|
|
Total
|
268,7
|