Du kan allerede nu læse om reglerne for VLP i den høring, der er offentligt tilgængelig på Høringsportalen.
Læs om reglerne for VLP på høringsportalen
VLP er en ny ordning, som Styrelsen for Grøn Areal Omlægning og Vandmiljø åbner til foråret. Med ordningen bliver det lettere og mere fleksibelt for kommuner, fonde og private at komme i gang med et projekt. Samtidig understøtter ordningen nu i højere grad, at projekternes faser kan håndteres parallelt. De tidligere tilskudsmuligheder i ordningerne vand- og klimaprojekter (VKP) og klima-lavbundsprojekter (KLA) er som udgangspunkt videreført, men nu i en forbedret, mere fleksibel og forenklet udgave.
Den nye ordning følger op på Aftale om et Grønt Danmark. Den skal sikre øget fleksibilitet og styrket samarbejde og koordination mellem de forskellige vådområde- og lavbundsordninger, bl.a. ved at ensrette krav til forundersøgelser.
Der er kun én indgang, når der søges om tilskud
Når der i 2026 skal søges om vådområde- eller lavbundsprojekter, sker det som noget nyt via én indgang i styrelsen, nemlig via platformen MARS (Multifunktionel Arealregistrering). Første skridt er at indtegne projektområdet i MARS. Herefter kan forundersøgelsesprojektet hurtigt igangsættes, da der bliver givet løbende tilsagn til forundersøgelser, i modsætning til tidligere, hvor der var 1-2 årlige ansøgningsrunder.
Opbygningen af den nye ordning er illustreret her
Forenkling af forundersøgelser
Ansøgningsprocessen for forundersøgelser bliver mere enkel, og det vil f.eks. være muligt at undersøge for både kvælstof- og klimaeffekter forud for etablering af det efterfølgende projekt. Dermed er det ikke nødvendigt tidligt i processen at tage stilling til, om projektet efterfølgende skal etableres som et kvælstofvådområdeprojekt eller et lavbundsprojekt. Det vil forundersøgelsen vise. Desuden skal der ikke indsendes to tilbud på udgifter i forbindelse med ansøgning om forundersøgelse, og forundersøgelser er heller ikke omfattet af skilteregler (information om EU-tilskud).
Hvis det under forundersøgelsen viser sig, at et etableringsprojekt er realiserbart, er det nu muligt at opstarte detailprojektering, før etableringsprojektet påbegyndes. Det gør det muligt at komme hurtigere i gang med anlægsarbejdet i etableringsprojektet.
Forundersøgelsesrapporterne, både den ejendomsmæssige og tekniske, vil blive tjekket i slutningen af forundersøgelsesprojektet. Dermed skabes et bedre ansøgningsgrundlag, når der søges om tilskud til selve etableringsprojektet.
Etablering af projektet
Når projektet er klar til etablering, kan det ske i to separate spor, enten som et EU-finansieret vand- og klimaprojekt eller som et nationalt finansieret kvælstofvådområde- og lavbundsprojekt.
Vand- og klimaprojekter dækker over både vådområder, lavbundsprojekter og restaurering af ådale. Der er under denne del af ordningen mulighed for jordfordeling, køb af jord, værditabskompensation eller engangskompensation. Projekterne er finansierede med EU-midler. Denne del af ordningen er særligt rettet mod større projekter, hvor mange lodsejere deltager, og hvor en kommune eller Naturstyrelsen er projektejer.
Kvælstofvådområde- og lavbundsprojekter er med kompensation ud fra faste satser og baseret på, at lodsejere altid beholder deres jorder i projektet. Projekterne er nationalt finansierede. Denne del af ordningen er særligt rettet mod mindre projekter, der kan gennemføres uden jordfordeling. Både offentlige, lodsejere og fonde kan være projektejer.
Hvem kan søge?
Forundersøgelser kan søges af både offentlige og private ansøgere, herunder fonde.
Etablering af vand- og klimaprojekter, som er med jordfordeling, kan kun søges af kommuner og Naturstyrelsen.
Etablering af kvælstofvådområde- og lavbundsprojekter, som er uden jordfordeling, kan søges af både private lodsejere, fonde og offentlige ansøgere.
Hvad betyder den nye ordning for gennemførte eller igangværende forundersøgelser?
Allerede gennemførte forundersøgelser eller forundersøgelser, der er i gang med at blive gennemført, vil kunne søge ind på den nye ordning, når projektet er klart til at blive etableret. Dermed har den nye ordning ikke nogen konsekvenser for forundersøgelsesprojekter, der har fået tilskud før 2026.
Projekterne gavner vandmiljø, klimaet og natur
Vådområdeprojekter reducerer udledningen af næringsstoffer til gavn for vandmiljøet, og projekterne bidrager dermed til at opfylde Vandrammedirektivet. Projekterne har ofte også en gavnlig effekt på klimaet.
Lavbundsprojekter reducerer udledningen af klimagasser til atmosfæren – og bidrager ofte betydeligt til at reducere udledning af næringsstoffer og dermed også til at opfylde Vandrammedirektivet.