Butsnudet frø, sølvhejre og laks har de seneste seks år fået det bedre, mens løgfrø, vibe og orkidéen mygblomst har fået det værre.
Sådan lyder et lille udsnit af resultaterne for de 88 habitatarter, 60 naturtyper og 276 fuglearter, som er beskyttet af EU's naturdirektiver, og som er med i den aktuelle rapportering til EU-kommissionen.
”Det er ikke nyt, at naturen har det dårligt. Ved den seneste rapportering i 2019 var billedet også præget af et stort antal arter og naturtyper i dårlig tilstand. Det kræver målrettede indsatser og tager ofte lang tid at genoprette naturen. Rapporteringen til EU understreger vigtigheden af det arbejde, som bl.a. er i gang med den grønne trepart og Natura 2000-indsatsen,” siger vicedirektør Katrine Nissen fra Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø.
Rapporteringerne omhandler fuglebeskyttelsesdirektivets artikel 12 for fuglene og habitatdirektivets artikel 17 for arter og naturtyper.
Læs mere om Natura 2000
Kendte problemer for naturen
Det er ofte velkendte problemstillinger, der presser naturen. For eksempel lider heder og overdrev under tilgroning og belastning med næringsstoffer, agerlandets fugle lider under intensivt landbrug, mens mange skove har for få gamle og døde træer.
Danmark er forpligtet til at opnå gunstig bevaringsstatus for arter og natur. For naturtyperne er fem procent i gunstig bevaringsstatus, mens 93 procent er i ugunstig bevaringsstatus. For arterne er 18 procent i gunstig bevaringsstatus, mens 56 procent er i ugunstig bevaringsstatus. For ynglefuglene er 46 procent i tilbagegang, mens 33 procent er i fremgang.
Ukendt status for ulv
Ulven er for første gang med i rapporteringen til EU, og Danmark indmelder ukendt status for ulvens bestandsstørrelse. Styrelsen har vurderet, at det vil være mest hensigtsmæssigt at basere en fremtidig forvaltning på baggrund af en national bestandsmodel ligesom det er tilfældet i eksempelvis Tyskland. Dette er i tråd med, hvad EU-Kommissionen anbefaler i forhold til vurdering af niveauet for en levedygtig bestand.
Startlinje for treparten
Afrapporteringen til EU giver en status for naturen, inden den grønne treparts store omlægning af landbrugsarealer.
”Rapporteringen om naturens tilstand i perioden 2019-2024 udlægger en vigtig startlinje nu, hvor vi står overfor en stor transformation af det danske landskab. Trepartens urørte skove, nye naturnationalparker og mindre kvælstof i naturen har på sigt potentiale til at løfte dele af habitatnaturen,” siger Katrine Nissen.
Læs DCE’s samlerapporter om rapporteringen
Fakta om rapporteringen i forbindelse med habitatdirektivet og fuglebeskyttelsesdirektivet
DCE, Aarhus Universitet har til brug for rapporteringen til EU lavet analyser af status for arter, naturtyper og fugle. Det er primært sket på grundlag af data fra Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljøs overvågning af natur og vandmiljø. Fugledata er desuden indsamlet af DOF BirdLife Danmark. Styrelsen har det samlede ansvar for rapporteringerne og fremsender de endelige data til EU.
Mygblomst: En af de arter, der har fået det værre side den seneste rapportering i 2019. Arkivfoto: Wikimedia, Kristian Peters.