I 2024 blev vandmiljøet tilført 66.000 tons kvælstof. Det er lidt mere end i 2023, hvor tallet var 65.000 tons. Vandmiljøet reagerer på kvælstoffet med blandt andet algevækst og iltsvind.
Det viser de foreløbige NOVANA-rapporter fra Aarhus Universitet, som præsenterer data om natur og vandmiljø, som Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø har indsamlet i 2024. Rapporterne er i dag sendt i høring hos Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø.
Myndighederne regulerer landbrugets kvælstofudledning ud fra et kvælstoftal, der er korrigeret for årets regn. Det gør reguleringen mere stabil, fordi man ikke påvirkes af variationen mellem våde og tørre år.
Når man tager højde for, at 2024 var et meget vådt og regnfuldt år, så var kvælstofudledningen i 2024 45.000 tons. Det er mindre end i 2023, hvor udledningen var 50.000 tons og i 2022, hvor den nedbørskorrigerede udledning var på 52.000 tons kvælstof.
”Den faktiske udledning af kvælstof er fortsat over tålegrænsen for havmiljøet, mens det korrigerede tal peger i den rigtige retning. Kvælstof er årsag til tilbagevendende kraftige iltsvind, der belaster fisk og bunddyr, og det er et af de vigtigste mål i den grønne trepart at få udledningen ned,” siger kontorchef Peter Kaarup fra Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø.
Ifølge den grønne trepart skal den årlige kvælstofudledningen til vandmiljøet reduceres med 13.800 tons kvælstof.
Læs om NOVANA-rapporterne på Aarhus Universitets hjemmeside
Rensningsanlæg og andre punktkilder
Den samlede udledning af kvælstof fra punktkilder som renseanlæg, industri, dambrug og overløb af spildevand var i 2024 på 6.800 ton kvælstof. Det er på niveau med 2023 og 20-30 procent større end udledningen i 2022. Forskellen skyldes en markant højere nedbør i 2024 og tilhørende større udledning af spildevand fra overløb og renseanlæg.
Den grønne trepart stiller krav om, at renseanlæg skal mindske deres årlige udledning af kvælstof med 860 tons.
Læs delrapporten om stoftransport fra land til havet
Hav og fjord
Havet lider generelt under for høje udledninger af især kvælstof, højere havtemperaturer og fx fiskeri med bundslæbende redskaber.
Iltsvindet i 2024 var det største siden 2002 og dækkede et areal svarende til Sjælland og Fyn.
Resultaterne fra 2024 viser en tendens til færre bunddyr og mindre artsrigdom i Kattegat og Bælthavet.
Læs delrapporten for marine områder
Naturovervågningens delprogrammer
NOVANA-programmet består af en række delprogrammer.
Læs delrapporten for søer
Læs delrapporten for landovervågningen
Læs delrapporten for vandløb
Læs delrapporten for arter
Miljøstyrelsen er myndighed for en række områder, der følges i NOVANA.
Læs Miljøstyrelsens nyhed om NOVANA 2024