Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø har afgjort, at Forsvarets Ejendomsstyrelse ikke skal udarbejde en miljøkonsekvensrapport for rydning af fredskov samt etablering af forsinkelsesbassin beliggende i Aalborg Kommune.
Afgørelsen om, at projektet ikke kræver udarbejdelse af en miljøkonsekvensrapport, er truffet på baggrund af en screening efter miljøvurderingslovens § 21.
Om projektet
Projektet omfatter rydning af ca. 15.450 m2 fredskov til etablering af et forsinkelsesbassin på ca. 16.955 m2 til håndtering af regnvand fra nye bygninger og befæstet areal ved Aalborg Kaserne.
Her finder du materialet
Al relevant materiale vedrørende sagen kan findes her:
21-afgørelse
Bilag 1 – ansøgning
Bilag 2 – oversigtskort og belægningsplan
Bilag 3 – ansøgning om ophævelse af fredskov ved Aalborg Kaserne
Bilag 4 – supplerende oplysninger
Journal nr.: 2025 - 10677
Klagevejledning
Klagevejledningen fremgår af selve afgørelsen. En eventuel klage skal være modtaget senest fire uger efter offentliggørelsen af afgørelsen.
Dvs. at fristen er den 13. januar 2026.
Afgørelsen kan indbringes for domstolene inden 6 måneder fra afgørelsens offentliggørelse.
Offentliggørelse
Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljøs afgørelse annonceres og offentliggøres udelukkende digitalt. Vi gør opmærksom på, at der er åbenhed i sagsbehandlingen, og at henvendelser i miljøsager er omfattet af reglerne om aktindsigt. Offentligheden har adgang til sagens øvrige oplysninger med de begrænsninger, der følger af lovgivningen.