Styrelsen har truffet afgørelse om, at Aarhus Kommune kan undlade at gennemføre foranstaltningen ”fjernelse af fysiske spærringer” for spærring AAR-00774, samt at Aarhus Kommune kan tilføje foranstaltningen ”fjernelse af fysiske spærringer” for to nye spærringer, vejunderføringer, (utm x: 574779, y: 6216481 og utm: x: 574627, y: 6216201) i Hørret skov bæk, o5883.
Afgørelsen er truffet efter § 5, stk. 4, i bekendtgørelse om indsatsprogrammer.
Om projektet
Kommunen vurderer, at to nyopdagede spærringer udgør totalt spærrende forhold for både fisk og smådyr, hvorfor en fjernelse af dem er af afgørende betydning, hvis der skal opnås målopfyldelse i de øvre dele af Hørret Skov Bæk – specielt for fisk.
Her finder du materialet
Al relevant materiale vedrørende sagen kan findes her:
Afgørelse om ændring af foranstaltning fastlagt i indsatsprogrammet i Aarhus Kommune
Klagevejledning
Klagevejledningen fremgår af selve afgørelsen. En eventuel klage skal være modtaget senest fire uger efter offentliggørelsen af afgørelsen dvs. den 4. december 2025.
Afgørelsen kan indbringes for domstolene inden 6 måneder fra afgørelsens offentliggørelse.
Offentliggørelse
Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljøs afgørelse annonceres og offentliggøres udelukkende digitalt. Vi gør opmærksom på, at der er åbenhed i sagsbehandlingen, og at henvendelser i miljøsager er omfattet af reglerne om aktindsigt. Offentligheden har adgang til sagens øvrige oplysninger med de begrænsninger, der følger af lovgivningen.